Jeg sender lige en lille søndags "Sommer CupCake" ud i blogsfæren... Disse dejlige, bløde cupcakes, smager skønt af banan, chokolade og vanilje. Hvis man så lige topper dem med is istedet for frosting, ja så er der da ikke et øje tørt. Forfriskende og køligt bliver der på toppen af den bløde kage, for når det nu er sommer, ja så er jeg ikke ligefrem fan af smør/flødecreme i lange baner. Men cupcakes toppet med is og lækker sauce, ja det går man aldrig galt i byen med. Simon har efterhånden plaget mig i ugevis, efter en banankage, men syntes det var lige lovligt kompakt at lave Husets Banan Kage. De her cupcakes er dog helt fænomenale, både som små bløde håndkager, eller som en lækker aften dessert på altanen. Prøv dem derhjemme som vist her med is, eller tag dem med på stranden, på skovtur eller til golf (uden isen naturligvis.)
Rigtig god søndag :-)
Kærlige Kagehilsner
fra
Mig...
Ingredienser
- 200g Usaltet øko smør (smeltes)
- 6 Store øko æg (Stue temperatur)
- 2 Store øko bananer (moses med gaffel)
- 110g Lys øko rørsukker
- 100g Demerara sukker
- 80g Lys muscovado sukker
- 1 Stang øko vanilje
- 250g Sigtet speltmel
- 1/4 tsk Fint uraffineret havsalt
- 1 Spsk rørsukker sirup
- 10g Bagepulver
- 4g Baking soda
- 50g God mørk chokolade 70% (hakkes)
- 60g Lys muscovado sukker
- 120 ml Øko Piskefløde
- 40g Usaltet øko smør
- 40g God mørk 70% chokolade
- 50g Kokosmel
- Lav eller køb en god liter Vanilje is.
Instruktioner
- Forvarm ovn til 175 grader
- Smelt smørret over lav varme og lad det køle af. Hak Chokoladen og mos bananerne med en gaffel, stil til side til senere.
- Sigt mel, salt, bagepulver og baking soda sammen i en skål for sig.
- Pisk æg, sukker, sirup og vaniljekorn i en røreskål i ca. 4 minutter ved høj hastighed.
- Tilsæt nu mel og smør skiftevis over 10 gange ved lav hastighed. Skrab siderne på skålen med jævne mellemrum, så alle ingredienser bliver inkorporeret i dejen.
- Når dejen er lind, vendes banan mos og chokolade stykker i.
- Fyld nu 24 CupCake forme 2/3 op med dej, bag dem på midterste rille i ca. 15 minutter ved 175 grader, indtil en kagetester kommer rent ud.
- Kagerne afkøles på en rist når de er færdige, ca. 45 minutter.
- Lav fudge saucen nu, kog fløde og muscovado op til det har en lidt tykkere konsistens. Tilsæt nu smør og chokolade, rør indtil saucen er skinnende og lind. Tilsæt kokosmelen og lad fudge saucen køle af.
- Tag isen ud ca. 20-30 minutter før brug, alt efter hvor hård den er. Begynd at blødgøre den med en spatula. Når den har en hård softice konsistens, puttes den på sprøjtepose med ønsket tulle og sprøjtes på dine cupcakes. Hvis dette er for svært så lav en kugle is på toppen istedet, det smager helt sikkert ligeså godt :-)
- Top kagerne med fudge saucen og et stykke banan dyppet i kokosmel. Voila! Server de skønne sommer cupcakes for dem du elsker.

Noter
CupCakes holder altid formen bedst, hvis du bruger en metal form til at holde papirformene i, det forebygger at kagerne bliver deforme. Formene fås for det meste til 12 CupCakes, så bager du blot over 2 gange, det kan man sagtens :-)
Kagerne kan opbevares i fryseren i op til 3 mdr. De kan også holde sig i 3-4 dage, i en bagepapirs foret kagedåse, altså hvis man kan holde fedtefingrene fra dem.
© 2012, Ayoe Sine Amélie. All rights reserved – Please ask first
Det ser herligt ud, virklig indbydende. Jeg elsker både muffins og kage med banan – det giver sådan en god blød konsistens. Jeg har også gode erfaringer med æbler, som også kan give smag og den bløde konsistens. Jeg bagte banan muffins til min datters fødselsdag, og fandt denne skønne opskrift: http://www.madopskrifter.info/festlige-fodselsdags-muffins/
Kære Vila,
Tak for din søde kommentar. Ja banankager kan være dejlige, jeg bager jo ikke med hvede men kun med spelt, men den her opskrift som er min egen, hvilket alle opskrifter herinde er, ja den giver skønne bløde kager med masser af dejlig smag.
Håber du nyder sommeren.
Kærlige Kage Hilsner
Gourmetfeen
Hvor er de bare super fine, de ser rigtig gode ud
Se evt. forbi min blog, hvor jeg lige nu har offentliggjort en vinder på min give away og skrevet om mit år der er gået og mine mål for 2013:)
http://miaskageside.blogspot.dk/
Mia Andersen
Kære Mia,
Tak for din søde kommentar, de smager rigtigt skønt de her små banan drømmekager
Jeg vil kigge forbi, mit blog år blev svagt grundet min graviditet, men jeg kommer snart igen <3
Kageknus til dig fra
Ayoe Sine Amélie