Jeg har været forsvundet fra overfladen, min blog har været sunket i dybet af det store ocean i over 3 måneder. Min graviditet tog mig lige på en undervands sejlads som ligeså godt kunne have været en jordomrejse i ubehagelighed. Meeen tiden går og maven vokser, jeg har det sådan nu at jeg i det mindste kan gå i køkkenet og lave lidt mad igen, hvilket har været umuligt hidtil. Det er så også blevet sommer siden jeg sidst skrev min sidste note i foråret. Jeg har fyldt rundt og er flyttet til nordligere himmelstrøg for en stund. Hvilket betyder at hele mit stel står henholdsvis i Sverige og i Syd Frankrig... Så det der med at tage snuttede shots på tallerkner må vente til vi har fået godset i hus, der går vel nogle ugers tid vil jeg tro. Juni dagene har været skiftende, nogle lune, nogle friske. Jeg foretrækker de svale dage, eftersom jeg er udstyret med en varmeovn på maven. Derfor er en dejlig frugtig milkshake slet ikke så dårlig en idé endda, når temperaturen bliver lidt for høj som den gjorde i maj, kan det let blive lidt for meget for en gravid momse mave. Simon og jeg deler glædeligt denne shake, på blide sommer morgener og hede sommer eftermiddage, det er altid skønt at få sig en sval drink med bær og banan. Enjoy...
Skønne Sommer Søde Hilsner
Fra
Ayoe Sine Amélie
Ingredienser
- 1 dl Blåbær (Frosne)
- 1 Banan (Gul men ikke overmoden)
- ½ tsk Vanille Pulver (ikke Vanille Sukker)
- 1½ tsk Lys Mascovado Sukker
- 3 dl Økologisk Sødmælk
- 200-250 ml Vanille Is
Instruktioner
- Hæld de frosne blåbær og bananen (delt op i 3 dele) i blenderen, tilsæt vanille pulver, sukker og mælk, blend i ca. 1 minut til shaken er homogen/uden klumper.
- Tilsæt nu isen og blend yderligere ½-1 minut til milkshaken har den rette konsistens.
- Hæld på glas, server med sugerør og hvad du ellers lige har en craving for. :-)
- Min skønne Waring Pro, jeg elsker en ordentlig blender og den her er i alle fald driftsikker til is ;-)






© 2012, Ayoe Sine Amélie. All rights reserved – Please ask first
Hvor har du købt dine flotte sugerør henne?
Kære Viola,
Sugerørene er gammeldags i papir og fra mærket Miss Etoile, som bl.a. forhandles hos Bahne, og Magasin
Søde Hilsner
Ayoe Sine Amélie