Jeg har en særlig fetish, når det kommer til køkkenmaskiner og køkkengrej, eller rettere sagt alt som er lækkert og kan benyttes til at gøre madlavnings processen til en leg. Der er dog grænser, jeg taler ikke om TV-shop, men om créme de la créme materiel. Det er jo værktøj, det skal dutte og få hele madlavnings processen til at køre på skinner.

Vi besøger ugentligt ‘MICHEL RAYNAUD’ som er vores lokale isenkræmmer i Béziers. Det er sådan et lille ritual vi har, når vi skal ind og handle grøntsager/frugt om lørdagen. Det er en forholdsvis lille butik og der er mange mindre kønne ting og sager, men der er også alle klassikerne og alle de ting som man skal lede langt efter i DK og derfor holder jeg af den lille butik. Damerne som arbejder der, går altid rundt og nynner på de engelske sange som de ikke kan teksterne på. De danser lidt og hygger sig tydeligvis. Der er ingen sure miner kun smil og stor hjælpsomhed. Jeg elsker at nusse rundt og finde nye forme, udstikkere, redskaber, urteknive og glas til confit og syltede frugter.

Simon står altid og roder i forskellige ting som han finder, og kommer hen og viser mig dem, hvis de er interessante eller sjove. Han venter nogle gange i et par timer før jeg har fået rodet alle de nye og gamle ting i gennem. Det er en passion, jeg elsker ordentlige ting, en pande der steger perfekt og bliver ved med det, en gryde der kan håndtere ildens slikkende flammer uden at brænde på… osv. osv.

Jeg gennemgår altid hele sortimentet, igen og igen. Jeg har en tendens til at kigge mere end en gang på tingene, jeg skal jo undersøge og overveje hvad der er for og imod, et eventuelt indkøb. Heldigvis for mig har jeg verdens mest forstående og skønne mand, som aldrig brokker sig alt for meget over min langsommelighed.

Jeg elsker de dage i køkkenet hvor jeg står og arbejder i 12-14 timer og bare kokkererer non-stop. De dage hvor alting bliver som man ønsker det, sådan helt ud af det blå (eller nåeh ja, det føles i alle fald sådan.) Jeg krammer min dejspartel og min skønne køkkenmaskine med jævne mellemrum og takker dem for deres ubeskrivelige hjælpen til at få projektet i hus. Det er ikke fordi, jeg ikke har stået med master piskeriset og pisket den ene is og kage efter den anden, med biceps og håndkraft. Jeg har endda så mange piskeris i diverse udformninger og farver, af selvsamme grund.

Da vi boede i Toscana var det kun med piskeris der blev lavet pandekager, piskefløde, pain perdu osv. Jeg elsker piskeris, de har kraft og giver kraft, de giver mindre opvask og larm end en el-pisker. Det kræver også et særligt håndelag at piske en fløde eller hvide stiv med piskeris og det er en herlig kamp at gå ind i, desuden har man max kontrol når man selv pisker og det er jo særligt fedt.

Når jeg nu ikke er i Frankrig i disse dage, er det fordi jeg er til eksamen i Odense. Så der er ikke noget med adgang til alle mine mange skønne køkkenting. Derimod er der adgang til de køkkenting som jeg lige kunne nå at snuppe med fra Göteborg, da min mor hentede os i forrige ude. Vi har en opbevaring i Göteborg, der står 12 flyttekasser med ‘Ayoes Køkkenting’ Jeg tror jeg fik lidt over 3 med mig i denne omgang.

Vi bor hos mine bedsteforældre, som bor lidt nord for Odense. Jeg har ikke fået lavet så meget siden jeg kom, hvlket jeg er ret ked af. Der er desværre ikke så meget goodwill i forhold til at lade mig bruge køkkenet, de forstår ikke rigtigt at jeg blogger eller i det hele taget hvorfor!

Meeen jeg har luret at jeg kan komme til i køkkenet sent på aftenen og der har jeg indtil videre bagt 2 slags småkager, lavet 2 slags fyldte chokolader, chokolade semi-freddo med brombær guf og en fødselsdags kage til min mormor da hun fyldte 75 år i går.

Når jeg nu har skrevet løs om min forkærlighed for godt køkkengrej, er det fordi at netop min mormor har et styk køkkengrej eller rettere sagt maskine, som i mine øjne er af særlig formidabel kvalitet. I bryggerset står der en gammel maskine med navnet ‘BALLERUP – IDEAL MIXER’. Jeg kan huske min mormor brugte den hele vejen op i gennem min barndom. Hver gang der skulle bages eller laves is, kom den hvide klassiker af en maskine på køkkenbordet, som dengang var turkis blåt og passede til retro fliserne, som hænger på væggene den dag i dag.

Maskinen er fra 1958, den har haft en reparation i sit liv og kører som smurt. Den er enkel i sin udformning, har to kroge og to glasskåle hvor der står “MADE IN DENMARK” og ikke “IN CHINA”. Det er kvalitet og den holder, jeg har både kørt semi-freddo, mousse til fødselsdagskagen og en chokoladekage på den maskine, siden jeg ankom forrige mandag. Den er suveræn, kvalitet af den slags er svær at anskaffe i dag. Det sjove er, at den er aldeles herlig at arbejde med i al sin enkelhed. Den vejer ikke så meget men den står fast på bordet når der skal røres og dens skåle kan køre rundt,hastigheden justeres bagpå og der er en dims som kan justere hvor skålen står, så krogene kan arbejde i hele skålen.

Jeg mener, den er 53 år gammel og det er vidst lidt ældre end de fleste af nutidens køkkenmaskiner, nok kan prale af at blive… Jeg holder af tanken om denne Mormor af en køkkenmaskine, den holder fast, den kører og den er enkel at bruge…

Døm selv

Skriv gerne en kommentar til “Mormors” lille vidunder nedenfor.

-Du ved… Jeg vil så gerne have det

Mange Madkærlige Hilsner

Ayoe Sine Amélie

© 2011, Ayoe Sine Amélie. All rights reserved – Please ask first