Honningkage – Pain d’epices

Traditionel Fransk Honningkage brød m. krydderier

Forberedelse: 10 minutes

Tilberedning: 1 hour

Total Tid: 1 hour, 10 minutes

Antal: 2 kager = 40 stykker honningkage

Traditionel Fransk Honningkage brød m. krydderier

Jeg har altid elsket honningkager i alle deres skønne afskygninger. Da jeg var barn mindes jeg, at mine forældre fra tid til anden købte et Honningkage brød i helsekosten. Det var lavet på rugmel og det smagte skønt med et tykt lag smør på.

Jeg vil dog helt klart sige at det hjemmelavede Honningkage brød på ingen måde kan eller må blive sammenlignet, med det som kan købes i helsekost butikker i Danmark, eller i delikatesse forretninger hernede i Frankrig. Når man har smagt den hjemmelavede udgave, så er der nok ikke den store chance for, at man går tilbage til den prefabrikerede løsning igen.

Denne Honningkage er et aromatisk vidunder, den smager vitterligt fantastisk og har en ren og ægte smag af honning. Der er hverken glucose sirup eller hvede i den og den er hyper enkel at tilberede. Det eneste minus er at dejen skal stå et døgn og trække, men det lønner sig og forberedelsen inden dette varer kun 10 min. så hvis man planlægger lidt i forvejen så skulle det være muligt at have honningkage, når man lyster.

Nyd den, med rigeligt smør på!

Bemærk:

Jeg bager og kokkererer altid med økologiske og uraffinerede ingredienser. Back to Basics er mit mantra. Jeg bager udelukkende med oldtidens og alternative kornsorter/mel, som spelt, einkorn, emmer, boghvede, kokosmel, mandelmel og rug. Jeg bruger kokos palme sukker, Cambodjansk palme sukker, mascobado sukker, muscovado sukker, rørsukker, agave sirup og honing. Det er dog helt op til dig, om du ønsker at gøre det samme. Jeg kan dog ikke love at du får de samme resultater med opskrifterne, men giv det et forsøg og skriv gerne en kommentar. Det er dog min erfaring at jo mere raffineret, desto lettere er det at få et godt resultat. Det gælder dog kun udseendet og hverken smagen eller næringsværdien. Det er de to sidstnævnte som jeg går op i. Ikke at jeg ikke elsker smukt præsenteret mad, for det gør jeg bestemt. Jeg føler dog at hvis maden blot er smuk uden næring, så er den ligesom kunstige blomster. Den tilfører ingen energi, ingen glæde og kun en tom fornemmelse i kroppen bagefter. Jeg lever for de gode og naturlige råvarer, og det smukke ved det naturlige er at det er ægte og ikke blot en sukker illussion, som giver mig lavt blodsukker. Jeg syntes vi alle fortjener at få det bedste ud af råvarene og derfor er deres uraffinerede kvalitet så uendelig vigtig for mig.

Mad er Kærlighed og der er vel ingen som bryder sig om "Tom" Kærlighed?

Hav det sjovt med din madlavning og nyd at skabe alt den kærlighed, til dig selv og dine kære. Jeg håber du vil nyde at bruge mine opskrifter og håber du vil skrive en lille kommentar om dine resultater nedenfor.

Rigtig god fornøjelse

"Velbekomme" & Bon Appétit fra Ayoe Sine Amélie

Ingredienser

  • 500g honning (brug en god kvalitets honning, helst en uraffineret en af slagsen. Jeg bruger selv en lokal bjerghonning, den er spækket med smag og det klæder vitterligt opskriften med en lidt kraftigere honning.)
  • 500g sigtet rugmel
  • 400 ml sødmælk
  • 2 tsk vanille pulver (ikke vanille sukker, men pulveriseret vanille stang)
  • 2 tsk stødt kanel
  • 2 tsk revet appelsinskal
  • 4 tsk hakket kandiseret citronskal (Jeg laver selv min egen, da det er nemt og super delish)
  • ½ tsk revet muskatnød
  • 1 tsk stødt grøn anis
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk bage soda
  • 1/4 tsk himalaya salt

Instruktioner

  1. Forvarm ovnen til Gas mærke 4 / 175 °C / 350°F
  2. Varm mælken op og tilsæt honningen, rør indtil honningen er fuldstændigt opløst i mælken.
  3. Tilsæt det sigtede rugmel gradvist i honning-mælken, under konstant omrøring. Sørg for at dejen er helt glat og uden klumper. Dæk dejen med husholdnings film og stil den på køl natten over. (Hvis du har travlt kan du lade dejen stå i 2-3 timer, det bliver dog ikke helt det samme resultat)
  4. Hak den kandiserede citronskal fint og bland den med vanille pulver, kanel, orangeskal, muskat, grøn anis, bagepulver, bage soda og salt. Sørg for at blande ingredienserne sammen i en lille skål og dæk den med husholdnings film. Stil ligeledes krydderi blandingen på køl natten over.
  5. Dagen efter tages dejen ud ca. 30 minutter før brug. Herefter tilsættes krydderi blandingen under konstant omrøring. Det er af stor vigtighed at krydderi blandingen bliver ligeligt fordelt i dejen. Dejen skal være glat og uden klumper, dette kan være svært at opnå uden hjælp fra en hånd mixer, grundet at rugmelet gør dejen hård at arbejde med, så brug en hånd mixer til dette og undgå ubehagelige klumper af soda i din kage,
  6. Smør og mel to rektangulære brødforme. Hæld dejen i og dæk begge brødforme med et stykke bagepapir. (Dette er meget vigtigt, da det forebygger at honningkagen bliver brændt på toppen.)
  7. Bag honningkagerne på 3./midterste rille i ovnen i 45 min til 1 time.
  8. Når honningkagerne er færdige, skal du lade dem køle af i brødformene i 30 minutter. Herefter kan du nemt løsne dem fra brødformene, ved at banke let på siderne. lad nu honningkagerne stå og køle af på en afkølnings rist i 1 time eller to.
  9. Voila nu er dine honningkager klar! Hvis du ikke ønsker at spise, begge dine honningkager med det samme, så kan du pakke den ene ind i husholdnings film i mens den stadigvæk er lun. (På denne måde holder honningkagen sig blød og frisk i dagevis.)
  10. Tip: Kagen kan holde sig frisk i ugevis, hvis den er pakket stramt i et stykke husholdnings film og lagt i en pose på køl.
  11. Husk altid at skære honningkagen med en brødkniv, så du får lige og ensartede skiver.
http://ayoesine.dk/2011/11/honningkage-pain-depices/

 

 

 

© 2011, Ayoe Sine Amélie. All rights reserved – Please ask first

This post was written by

Ayoe Sine Amélie – who has written posts on Ayoe Sines - Universo.
Mad, Kage & K♥rlighed Fra En Grønøjet Gourmet Fe På Livets Eventyr

Email

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>