Husets Banan Kage

Banan Kage m. Chokolade stykker

Forberedelse: 15 minutes

Tilberedning: 45 minutes

Total Tid: 1 hour

Antal: 1 kage = 10-12 stykker

Banan Kage m. Chokolade stykker

Jeg har aldrig rigtig været den store banan kage fan. Det har dog ændret sig med årene eftersom jeg har lært, at banan kager både kan være himmelske og smukke. Denne kage er en helårs favorit hjemme hos os. Det ikke kun smagen som er pragtfuld, den er også meget let at lave.

Det er en vinder til børnebørn, klassens time og til grå hverdage hvor man syntes at trænge til lidt sød nydelse nu og da. Bananens sødme harmonerer meget fint med den bitter-søde mørke chokolade.

Min mand Simon bager til tider denne kage flere gange ugentligt, da den synes at have hurtige ben at gå på... Den forsvinder ligefrem fra fadet, sådan helt ubemærket du ved :-)

Kagen kan nydes som den er, men den kan også bades/overtrækkes med en lækker mørk chokolade ganache, eller blot med smeltet mørk chokolade.

Bemærk:

Jeg bager og kokkererer altid med økologiske og uraffinerede ingredienser. Back to Basics er mit mantra. Jeg bager udelukkende med oldtidens og alternative kornsorter/mel, som spelt, einkorn, emmer, boghvede, kokosmel, mandelmel og rug. Jeg bruger kokos palme sukker, Cambodjansk palme sukker, mascobado sukker, muscovado sukker, rørsukker, agave sirup og honing. Det er dog helt op til dig, om du ønsker at gøre det samme. Jeg kan dog ikke love at du får de samme resultater med opskrifterne, men giv det et forsøg og skriv gerne en kommentar. Det er dog min erfaring at jo mere raffineret, desto lettere er det at få et godt resultat. Det gælder dog kun udseendet og hverken smagen eller næringsværdien. Det er de to sidstnævnte som jeg går op i. Ikke at jeg ikke elsker smukt præsenteret mad, for det gør jeg bestemt. Jeg føler dog at hvis maden blot er smuk uden næring, så er den ligesom kunstige blomster. Den tilfører ingen energi, ingen glæde og kun en tom fornemmelse i kroppen bagefter. Jeg lever for de gode og naturlige råvarer, og det smukke ved det naturlige er at det er ægte og ikke blot en sukker illussion, som giver mig lavt blodsukker. Jeg syntes vi alle fortjener at få det bedste ud af råvarene og derfor er deres uraffinerede kvalitet så uendelig vigtig for mig.

Mad er Kærlighed og der er vel ingen som bryder sig om "Tom" Kærlighed?

Hav det sjovt med din madlavning og nyd at skabe alt den kærlighed, til dig selv og dine kære. Jeg håber du vil nyde at bruge mine opskrifter og håber du vil skrive en lille kommentar om dine resultater nedenfor.

Rigtig god fornøjelse

"Velbekomme" & Bon Appétit fra Ayoe Sine Amélie

Ingredienser

  • 200g usaltet smør
  • 6 store æg (stue temperatur)
  • 1½ kop sukker (Jeg bruger en ½ kop palme sukker, ½ kop mascobado sukker, ½ kop rørsukker, men brug hvad du nu foretrækker, jeg bruger dog aldrig hvidt sukker)
  • 1 tsk vanille pulver (ikke vanille sukker, men pulveriseret vanille stang)
  • 1 tsk naturlig vanille ekstrakt
  • 2 kop hvid spelt mel (Jeg bruger altid en sigtet hvid spelt mel "non hybrid" Type 55-65)
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk himalaya salt
  • 4 små-medium bananer "mos dem groft med en gaffel" (Jeg foretrækker at bruge lettere overmodne bananer, de har mere smag)
  • 80g "god kvalitets" mørk 70% chokolade (groft hakket)
  • Ekstra
  • + Smør til formen
  • + Mel til formen
  • Rund Springform 24 cm eller 9" tommer

Instruktioner

  1. Forvarm ovnen til Gas mærke 4 / 180 °C / 350°F
  2. Smør og mel formen.
  3. Smelt smøret i en kasserolle over lav varme, eller benyt et "Bain Marie" (vandbad) og lad smøret køle af.
  4. Sigt mel, bagepulver og salt sammen i en skål.
  5. Mos bananerne groft med en gaffel og hak chokoladen groft med en brødkniv.
  6. Bland sukker, æg og vanille i en røreskål. Pisk ingredienserne sammen med en hånd/stand mixer på top hastighed, indtil massen er lys og luftig (4-6 min.)
  7. Begynd at tilsætte den sigtede mel mix når æggemassen er klar, tilsæt mel og smeltet smør skiftevis over 4-6 gange indtil massen er blød og luftig. Til sidst tilsættes bananmos og chokolade stykker under langsom omrøring.
  8. Hæld dejen i den grundigt smurte og melede form.
  9. Udjævn overfladen af kagen med en dejskraber og bag den midterst i ovnen, indtil en strikkepind kommer ren ud det tager for det meste i mellem 35-45 min. Det er dog min erfaring at det varierer meget fra ovn til ovn. Så vær opmærksom på kagen efter 35 min, skal den måske stikkes nogle gange før den kommer ren ud.
  10. Lad kagen køle af i formen i 15 min, herefter kan den let vippes ud af formen og køle af i 30-40 min. på en rist.
  11. Herefter er kagen klar til hygge og nydelse. Bon Appétit :-)
http://ayoesine.dk/2011/10/husets-banan-kage/

 

 

© 2011, Ayoe Sine Amélie. All rights reserved – Please ask first

This post was written by

Ayoe Sine Amélie – who has written posts on Ayoe Sines - Universo.
Mad, Kage & K♥rlighed Fra En Grønøjet Gourmet Fe På Livets Eventyr

Email

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>